Klubvedtægter for Horsens Dykkerklub

§1: Navn

Horsens Dykkerklub er en upolitisk og ukommerciel sportsdykkerklub. Klubben er stiftet d. 13. juli 1992 og hjemstedet er Horsens

§2: Formål

1.        At dyrke kammeratligt samvær i sportens ånd.

2.        At dygtiggøre klubbens medlemmer inden for undervandssporten.

3.        At fremme sikkerheden under dens udøvelse.

4.        At fremme undervandsaktiviteter af videnskabelig, kulturel og sportslig art.

§3: Forbund

1.        Horsens dykkerklub er medlem af Dansk Sportsdykkerforbund (DSF).

2.        Klubbens medlemmer er underkastet love, vedtægter og bestemmelser for DSF, SfHO, CMAS, DIF, samt de steder, hvor medlemmerne dyrker sporten.

§4: medlemmer

1.        Aktive medlemmer:
Personer som ønsker at deltage aktivt i undervandssporten

A:      Flaskedykkere

B:       Øvrige

2.        Passive medlemmer:
Personer som ikke ønsker at udøve undervandssport, men dog ønsker at være medlem af klubben.

3.        Hvilende medlemmer:

A:      Medlemmer, der for en tid er bortrejst fra landet, men som fortsat ønsker at være medlem af klubben.

B:      Ændring af medlemsstatus til hvilende medlem skal godkendes af bestyrelsen.

C:      For den tid medlemmet er bortrejst betales intet kontingent til Horsens Dykkerklub

D:      Dog kan medlemmet vælge at betale DSF kontingent, for derved at fastholde medlemskab af DSF.

§5: Indmeldelse

1.        Nye medlemmer kan optages i klubben efter 1 års prøvetid, når klubbens øvrige medlemmer i enighed tilkendegiver at prøvetiden er forløbet tilfredsstillende.

2.        Indmeldelsesblanket afleveres til bestyrelsen.

3.        Ønsker om ændring af medlemsstatus fremsættes over for bestyrelsen.

4.        Hvert medlem tilstilles klubbens vedtægter og bestemmelser.

5.        Medlemmernes ægtefæller og børn kan deltage i klubbens aktiviteter såsom klubture, klubaftener, familiesvømning i hallen. Klubben kan i ekstreme tilfælde indføre restriktioner med hensyn til omfanget.

§6: Udmeldelse

1.        Udmeldelse finder automatisk sted ved fraflytning med mindre begæring om fortsat medlemskab fremsættes.

2.        I andre tilfælde skal udmeldelse ske skriftligt og regnes fra indeværende måneds afslutning.

§7: Suspension og udelukkelse

1.        Klubben kan, når den skønner det nødvendigt af hensyn til klubbens omdømme eller tarv, idømme fornyet prøvetid, eller suspendere et medlem.

2.        Dog kan sagen indankes for DSF's Ordens- og Amatørudvalg. Dette udvalgs afgørelse er gældende indtil førstkommende generalforsamling.

3.        Suspension forelægges førstkommende generalforsamling, hvor vedkommende skal have lejlighed til at forsvare sig.

4.        Generalforsamlingen træffer beslutning om udelukkelse af medlemmet. En eventuel udelukkelse meddeles DSF.

5.        Et tidligere medlem, der udelukkes af klubben, kan kun genoptages med en generalforsamlings godkendelse.

6.        I suspensionstiden er vedkommendes rettigheder suspenderet og for den tid betales intet kontingent.

§8: Indskud og kontingent

1.        Ved indmeldelse i klubben betales et gebyr, hvis størrelse fastsættes på generalforsamlingen.

2.        Kontingenternes størrelse fastsættes for de enkelte medlemskategorier på generalforsamlingen.

3.        Kontingentet skal dække omkostninger til klubbens lokaler, kompressor, kontingenter til sportslige sammenslutninger jf. §3.2, samt almindelige bestyrelses udgifter, herunder klubbens forsikringer. Kontingentet kan endvidere anvendes til anskaffelse af udstyr der fremmer sikkerheden under sportens udøvelse.

4.        De enkelte medlemmer afholder selv omkostninger i forbindelse med sportens udøvelse.

5.        Undlader et medlem at betale kontingent, slettes vedkommende som medlem, såfremt der ikke betales efter en rykkerskrivelse og/eller 2 måneders restance.

6.        Tidligere medlemmer, der ønsker genoptagelse, må betale nyt indskud, samt den eventuelle kontingentrestance.

7.        Kontingent forfalder 1. maj samt 1. december.

§9: Klubbens ledelse

1.        Generalforsamlingen er øverste myndighed.

2.        Bestyrelsen er administrativ ledelse.

3.        Klubmødet er daglig ledelse.

4.        Formændene for de stående udvalg leder disse udvalg.

§10: Generalforsamlingen

1.        Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

2.        Under iagttagelse af klubbens vedtægter er enhver generalforsamling beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.

3.        A:   Kun aktive medlemmer har stemmeret og adgang til generalforsamlingen
B:   Medlemmer i kontingentrestance har ingen stemmeret.

C:   Der kan stemmes ved fuldmagt, der afleveres til formanden. Af fuldmagten

       skal fremgå hvad der stemmes til de enkelte punkter på dagsordenen.

4.        A:   Generalforsamlingen konstituerer sig under ledelse af formanden, der straks
       lader foretage valg af dirigent.
B:   Dirigenten leder generalforsamlingen i overensstemmelse med dagsordenen.
       Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen.

5.        A:   Alle sager, med de i nærværende vedtægter fastsatte undtagelser, afgøres
      ved simpel stemmerflertal.
B:   Skriftlig afstemning skal foretages såfremt et tilstedeværende medlem kræver
       dette.

6.        Sekretæren, der vælges af generalforsamlingen, fører i protokollen en oversigt over forhandlingerne samt ordlyden af fremsatte forslag, og denne protokol underskrives af dirigenten.

§11: Ordinær genralforsamling

1.        Hvert år i januar måned afholdes ordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

A:      Valg af dirigent.

B:       Valg af sekretær.

C:       Formandens beretning.

D:      Fremlæggelse af regnskabet.

E:       Behandling af indkommende forslag.

F:       Fastsættelse af gebyrer og kontingenter.

G:      Valg af bestyrelse og suppleanter.

H:      Valg af revisorer og suppleanter.

2.        Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers skriftlig varsel, og samtidig bekendtgøres dagsordenen.

3.        Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen, og være dem i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§12: Ekstraordinær generalforsamling

1.        Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, eller når mindst halvdelen af de aktive medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom.

2.        Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 14 dage efter begæringens modtagelse, og indkaldes med mindst 8 dages varsel. Samtidig bekendtgøres dagsordenen.

§13: Bestyrelse

1.        Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Den vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen vælges for et år ad gangen, formanden vælges særskilt. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

2.        Til valg kræves, at den pågældende, om fornødent, efter et eller flere omvalg, har fået simpelt stemmeflertal.

3.        Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen. Bestyrelsen varetager den daglige drift i forhold til eksterne samarbejdspartnere, og formidler information til medlemmerne og skaber debat herom på klubmøder.

4.        Bestyrelsen bekendtgør dagsordenen for klubmøder med mindst 14 dages varsel.

5.        Bestyrelsen kan meddele prokura.

6.        Bestyrelsen holder møde kvartalsvis og desuden så ofte formanden eller mindst to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Møderne sammenkaldes af formanden og ledes af denne.

7.        Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

8.        Ved bestyrelsesmøder og forhandlinger fører sekretæren (valgt af bestyrelsen) en protokol, i hvilken et bestyrelsesmedlem har ret til af få sin afstemning indført ledsaget af en kort motivering.

9.        Protokollen underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, samt observeres af fraværende bestyrelsesmedlemmer.

§14: Formanden

1.        Formanden leder klubben i fællesskab med den øvrige bestyrelse.

2.        Formanden skal holde sig løbende orienteret om klubbens økonomi.

3.        Formanden repræsenterer i almindelighed klubben udadtil, og har bemyndigelse til, når klubbens interesse kræver det, at forhandle på bestyrelsens vegne, hvorefter resultatet skal forelægges den øvrige bestyrelse til godkendelse/forkastelse.

4.        Formanden kan, i samråd med bestyrelsen, nedsættes et aktivt medlem eller flere som konsulent og udvalg med ret til at forhandle på klubbens vegne. Forhandlingsresultatet skal godkendes af bestyrelsen før det får gyldighed.

§15: Næstformanden

Næstformanden træder i formandens sted under dennes forfald. Har formanden varigt forfald træder næstformanden i dennes sted, 1.suppleanten indkaldes og bestyrelsen konstituerer sig på ny.

§16: Klubmøder

1.        Klubmødet er ansvarligt over for generalforsamlingen. Klubmødet varetager den daglige drift i indre anliggender.

2.        Klubmødet træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed.

3.        Der kan stemmes ved fuldmagt, der afleveres til formanden. Af fuldmagten skal fremgå hvad der stemmes til de enkelte punkter på dagsordenen.

§17: Kassereren

1.        Kassereren fører klubbens regnskab og er ansvarlig for de ham betroede midler.

2.        Kassereren fører efter bestyrelsens anvisninger klubbens medlemskartotek.

§18: Regnskabet

1.        Klubbens regnskabsår følger kalenderåret

2.        Årsregnskabet vedlagt tilhørende bilag, skal være attesteret af et bestyrelsesmedlem og status overgives til revision primo januar.

3.        Revisionen skal være tilendebragt inden generalforsamlingen. Eventuelle bemærkninger fremsættes skriftlig.

4.        Sammendrag af årsregnskabet fremlægges  på den ordinære generalforsamling.

5.        Klubbens midler anbringes efter bestyrelsens anvisninger.

§19: revision

1.        Til kritisk revision af klubbens regnskaber, eftersyn af kassebeholdning m.m. vælges på den ordinære generalforsamling 2 revisorer. Disse skal til enhver tid have uhindret adgang til at efterse klubbens regnskaber og kassebeholdning.

2.        Revisorer vælges for et år ad gangen, samtidig med valg af revisorer vælges en revisorsuppleant.

§20: Lovændringer

"Klubbens vedtægter kan ændres ved en afstemning hvor mindst 2/3 af klubbens medlemmer stemmer for ændringen. Afstemningen kan evt. gennemføres som en skriftlig afstemning. Senest 3 uger efter afstemningen skal resultatet godkendes på en generalforsamling hvor mindst 75% af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringen."

§21: Opløsning af Horsens Dykkerklub

1.        Klubben kan kun opløses på en generalforsamling, hvor samtlige medlemmer i klubben har opnået 100% enighed om opløsning af klubben.

2.        I tilfælde af opløsning af klubben, tilfalder klubbens aktiver, ungdomsarbejdet i Dansk Sportsdykker Forbunds kreds 2.

 

Stadfæstet på generalforsamlingen den 26. januar 2002.

 

 

___________________________                                 _________________________

Bent Heltborg                                                                 Carsten Henriksen

Dirigent                                                                          Sekretær for generalforsamlingen